Lejeloven

Lejeloven

23/10/21

Pr. den 1. juli 2015 blev såvel boligreguleringsloven som lejeloven ændret.

I boligreguleringsloven blev det vedtaget, at visse udlejere inden den 1. juli 2016 skal have udarbejdet de såkaldte 10 års rullende vedholdelsesplaner.

 Det gælder udlejer af udlejningsejendomme, der pr. 1. januar 1995 indeholdt mere end 6 beboelseslejligheder, og hvor ejendommene ligger i kommuner, hvor reglerne i boligreguleringslovens kapital II-IV er gældende.

Konsekvensen ved ikke at få udarbejdet disse 10 års vedligeholdelsesplaner kan være, at udlejer mister retten til at kræve lejers betaling til udvendig vedligeholdelse.

 

Lejeloven kan du se her.

 

Den 1. juli 2015 blev der tillige udgivet en ny typeformular til beboelseslejekontrakt (formular A, 9 udgave), som du kan finde her.

 

Ændringen af lejeloven indeholdt blandt andet bestemmelser om:

 

  • obligatorisk ind- og fraflytningssyn - Ved manglende rapport bortfalder udlejerens ret til istandssætelse, medmindre kravet skyldes skader, som lejeren er ansvarlig for.
  • Huslejenævnet får mulighed for at pålægge udlejeren at lade bestemte arbejder udføre jf. lovens § 19, stk. 3
  • normal istandssættelse ved fraflytning (dvs. du kan ikke længere stille kræve om nyistandssættelse)
  • ændring af vedligeholdelsesreglerne
  • ændring af varslingsregler for omkostningsbestemt leje
  • billigere adgang til forhåndsgodkendelse af huslejen for udlejer af enkelte ejer- og andelsboliger jf. § 59a
  • nye muligheder for nettoprisindeksregulering af lejen, herunder at trappeleje erstattes af mulighed for nettoprisindeksregulering.
  • adgang for udlejere til at opsige lejeforhold vedrørende ejerbolig eller andelsbolig, hvis ejeren eller andelshaveren selv agter at bebo lejligheden jf. § 82 litra c. Reglen gælder dog kun for ejere af ejerboligere eller ejere af andele i andelsboligforeninger, der på tidspunktet for opsigelsen ikke ejer andre udlejede ejerboliger eller andelsboliger. Derudover er opsigelsesvarslet foreslået til et år.

Til sammenligning kan du se den tidligere lejelov her.

RWS
Advokatkontoret Rikke Wagenblast SørensenCvr: 28365195, Granhøjvej 8, 8600 Silkeborg, DK
+45 42 72 09 30
rikke@rws.dk